I Danmark er 10 % af nye cykler elcykler. I Tyskland er det 25%. Så én ting er sikkert: Dette er en kategori, der pludselig vokser meget hurtigt.


Dette vil irritere mange traditionelle cyklister. De ser e-cyklen som snyd. Eller til gamle mennesker, der ikke orker at træde i pedalerne. Der sker dog noget her, som burde gøre enhver cyklist glad.

De mennesker, der med størst sandsynlighed vil købe en e-cykel, er dem, der er mindst tilbøjelige til at nyde 'almindelig' cykling. Men de køber ikke en elcykel, fordi de er dovne. Ikke mindst fordi elcykler egentlig er ret dyre.

Nej, de vælger ofte en e-cykel til at pendle i en by. De kan have taget beslutningen om at lade bilen blive hjemme eller besluttet, at offentlig transport ikke længere er praktisk eller overkommelig. Så emnet her er pendling, ikke motion.

Med flere mennesker, der bor i byer og den voksende erkendelse af, at byforurening skabt af biler bidrager til klimaændringer, synes cykling at være en uomtvistelig del af løsningen. Men det er et stort spring at forvente, at en bilist skifter fra en varm og behagelig bil til en cykel i regnvejr.

E-cykler glatter overgangen, fordi de fjerner én ret stor forhindring, i hvert fald for en kontormedarbejder. At træde et par kilometer i pedalerne kan være en svedig forretning og betyde et tøjskifte i slutningen af ​​rejsen. Men en elcykel gør den samme tur relativt ubesværet.

Argumentet om, at e-cykler ikke giver så store sundhedsmæssige fordele, gælder ikke rigtigt. Der er trods alt ingen sundhedsfordel ved at sidde i bussen, som er den alternative mulighed.

København, Amsterdam og Hamborg er alle levende beviser på, at hvis cykelsporten er i stigning, kan faciliteterne i byerne forbedres, hvilket tiltrækker flere cyklister.

Enhver form for cyklist er mere sikker i en veldesignet cykelsti eller en specialfremstillet bro. Alle vinder, når cykelstibelysningen opgraderes.

Så måske er det antallet af hjul, der betyder noget, snarere end hvad der får dem til at dreje.

×